Stenslag bilsyn regler?
Står din bil overfor et syn og har du fået et stenslag i ruden? JA, så er det ikke sikkert at din bil kan blive godkendt! I maj 2018 trådte nye regler i kraft om bilsyn – her kan du læse mere om din forrude er lovlig eller ej.
20. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets direktiv 2014/45/EU i kraft i Danmark og afløser derved det gamle regelsæt tilbage fra 2012. Grundlæggende blev reglerne for bilsyn strammet, hvorfor du skal være opmærksom, hvis du har et stenslag i bilens forrude. Først og fremmest skal du kigge på, om skaden sidder indenfor eller udenfor bilens viskerfelt – det har nemlig helt afgørende betydning for, om bilen er lovlig at køre i eller ej.
Stenslag i forrudens viskerfelt
Et stenslag kan godt sidde indenfor forrudens viskerfelt og gå igennem syn, medmindre synsmanden vurderer, at stenslaget generer dit udsyn. Hvis stenslaget vurderes til at genere, ja, så skal bilen til et omsyn. I Bilglasgruppen anbefaler vi altid, at du får repareret et stenslag, inden du kører bilen til syn. Som Kenneth fra Østjysk Bilglas i Aarhus og Hadsten siger: “Husk, at en reparation af et stenslag oftest koster nogenlunde det samme som et omsyn og samtidig minimerer en hurtig reparation af et stenslag risikoen for, at forruden slår en revne.”
Stenslag udenfor viskerfeltet
Et stenslag udenfor viskerfeltet er som udgangspunkt tilladt at køre med, hvis ikke stenslaget er til gene for udsynet eller udgør en fare for rudens sikkerhed. Hvis synsmanden vurderer, at stenslaget skal repareres, så slipper du som regel med en betinget godkendelse. Bilen skal således ikke synes igen, men at den først er lovlig, når stenslaget er blevet repareret.
Som førnævnt er der en vis risiko for, at et stenslag udvikler sig og slår en revne, der er så store, at du ikke længere kan nøjes med en reparation, og vores klare anbefaling er derfor, at få repareret dit stenslag så hurtigt som muligt.
Få et uforpligtende tilbud!
Udfyld kontaktformularen herunder og få et uforpligtende tilbud på reparation af stenslag eller udskiftning af din bilrude. Oplys bilmærke, model, årgang, antal døre, rudens farve, om der er varme i forruden og om der er regnsensor…

DANMARKS BILLIGSTE
Silkeborg Bilglas er en del af Bilglasgruppen.dk, og vi har Danmarks laveste priser på reparation og udskiftning af autoglas. Bilglasgruppen.dk er en sammenslutning af flere værksteder, og vi dækker i dag størstedelen af Midt-, Øst- og Nordjylland.